
Bornholms Folkeuniversitet

Bornholms Folkeuniversitet

Bjergkrystal blev brugt til smykker og kostbare genstande fra jernalderen og langt ind i middelalderen. Selvom kvartsrige bjergarter findes naturligt på Bornholm, peger både den usædvanligt rene krystal og den avancerede forarbejdning på, at de bornholmske fund er importerede materialer eller færdige genstande.
Fund fra Guldhullet, Vestermarie og Nylars kan derfor knyttes til Bornholms forbindelser med det europæiske kontinent. Her er et middelalderligt værksted under ærkebispen af Köln særligt interessant. Værkstedet, som Bornholms Museums chefarkæolog var med til at udgrave og publicere, forarbejdede bjergkrystal til kostbare genstande for kirken og samfundets øverste lag.
Arkæologiske fund, skriftlige kilder og bevaret kirkekunst fortæller tilsammen en fascinerende historie om handel, specialiseret håndværk, smykker og ofringer mellem Bornholm og kontinentet.
Ved arkæolog Jens Berthold
Foredrag afholdes på Bornholms Museum Sankt Mortens gade 29, 3700 Rønne, kl. 12–14.
Foredraget er gratis ved køb af entré til museet – Børn og unge under 18 år samt medlemmer af Bornholms Museumsforening kommer gratis ind.